Bo Reinholdt

Bo Reinholdt

Om bloggen

Epitaf. Det er gravskrift. Det er erindringer. Det er spekulativt skriv. Det er billede på billede gennem ord. Det er det forsvindendes æstetik. Det er alle skriverens helte på stribe et umuligt sted, et umuligt møde midt i tidløshedens grå udkantszone. Det er ét uendeligt flow gennem den europæiske kulturs historie. Det er et rodehoveds bekendelser på en lang rejse ind i det vældige landskabs sammenløbende linjer mod uendelig.

Epitaf 3

EpitafPosted by Bo Reinholdt Wed, December 09, 2015 13:11:26

Gill havde sat sig. En lang, mættet pause lod digtet, han netop havde læst, lejre sig i tilhørerne. Sikken stilhed. Og da han rejste sig igen, blomstrede Bosch’s billedhave i alle hjørner af forsamlingshuset.

Enhjørning snor sig blandt muler

Deres øjne bløder sort

Af fryd

Uskyld vibrerer på klove

Under dem

Over for fontænens lyserøde glasværk

Standser elefanten undrende

Dens hud glattes til silke-stroke

I samme, jævne

Nu

Med tilbageholdt åndedræt har Bosch genereret ømheden i sine motiver. Større visuelt udtryk for blufærdighed skal man lede efter. Der er løbende farve ned over legemer dannet af stivnet kirtelvækst, hvis udspring bunder dybt i sindets afgrund. En ikke ringe rådvildhed giver sig udslag i de sære, forvoksede styltekonstruktioner, som er direkte udslag fra det ubevidste hos kunstneren. Intet mellemled, det kommer alt sammen fra dybet. Det er afkast fra klardrømme i en vanvidspræget afgrænsning. For Bosch og hans tid har elefanten i billedet været det mest utrolige, hvis ikke usandsynlige. Hvor det slanke, sværdægsmalle, lyserøde og ubeskrivelige fænomen, en umulig plante i drømmers øjenhøjde udgør et udpræget alkymistisk produkt med afsæt i periodens spirituelle habitus. Gill fortsatte oplæsningen:

En tornet vækst

Rysler sig ud og pisser glas

Mod grunden

Der springer

Klare bobler af dens nedfald

Mens smerten udkrystalliserer et langstrakt

Ornament

På stængelen

Vanvid har to ben

Og hængeører for øvrigt

Dets spindlerøjne, byldesorte

Forråder kun sjældent

At det på bunden

Er en søgende sjæl